På Hald Ege arbejder vi med børn og unge, som alle har forskellige behandlingsbehov. Vi arbejder med proaktive og individuelt tilpassede behandlingsaktiviteter i hverdagen, som retter sig mod den enkeltes nærmeste udviklingszone.

Hos os arbejder ingen ud fra one-size fits all. Tværtimod. Vores arbejde med børn og unge kræver fleksibilitet og en præcis analyse af barnet og den unge hver dag.

I Specialområde Børn og Unge arbejder alle afdelinger ud fra neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAU), og der udarbejdes NAU analyser 2 gange årligt på de anbragte børn og unge. NAU analyserne viser barnets eller den unges udvikling på tre hjerneniveauer; det autonome, det limbiske og det præfrontale. Analysen giver forslag til interventioner, der retter sig mod den enkeltes nærmeste udviklingszone.

Idékatalog inspirerer det daglige arbejde

På Hald Ege benytter vi blandt andet NAU analyserne til at ramme mere plet i vores pædagogiske praksis. Derfor har vi udviklet et idékatalog, som angiver forslag til drypvise interventioner med børnene og de unge flere gange i døgnet. Selvom de tre hjerneniveauer i praksis er overlappende, er aktiviteterne fordelt på de tre hjerneniveauer.

Idékataloget angiver, hvilket hjerneniveau interventionen søger at stimulere, hvordan interventionen udføres og med hvilket formål, men også hvad man som pædagog skal være særlig opmærksom på.

Anne Kathrine Sørensen har udviklet idékataloget og de medfølgende pædagogiske kort med idéer til lege, aktiviteter og øvelser - designet til at regulere børn og unges følelser og sansning.

Gentagelser skaber udvikling

På Hald Ege har vi succes med arbejdet med de særligt udvalgte, drypvise aktiviteter ud fra barnets og den unges følelsesmæssige niveau. Et af børnene på bostedet profiterede meget af det, da han en overgang lå meget lav i arousal, hvor han dissocierede af og til. Det betød, at han gik glip af dele af beskeder og undervisning i skolen.

Derfor iværksattes en intervention på autonomt niveau til regulering af arousalniveau. Vi valgte en øvelse, hvor high-five blev givet fem gange om dagen i starten af behandlingsforløbet. Med øvelserne skabtes større vågenhed og parathed til at tage imod beskeder og sammenhængende undervisning. Senere i behandlingen var en let hånd på barnets skulder tilstrækkelig til at skabe øjenkontakt og vågenhed i barnets nervesystem, og sidst var verbal guidning tilstrækkelig som intervention til at skabe opmærksomheden.

Her ses et eksempel på et af legekortene fra idékataloget. Farverne angiver det følelsesmæssige niveau ud fra NAU-analysen.

Klik på billedet for større format

Det handler om at arbejde proaktivt

Flere af de foreslåede interventioner i idékataloget understøtter udvikling af sociale kompetencer igennem leg. Idékataloget er udviklet til på en let måde at arbejde proaktivt med barnets eller den unges følelsesmæssige tilstand. På limbisk niveau kan der f.eks. arbejdes med evnen til at samarbejde og til at søge hjælp ved personalet.

Klik på billedet for større format

I legen er der særligt fokus på, at barnet eller den unge oplever at have det rart sammen med personalet, og at personalet kan hjælpe og trøste, hvis det behov opstår.

På det præfrontale niveau arbejdes med udviklingen af kognitive evner. Eksempelvis kan der arbejdes med hukommelse gennem vendespil. Nedenstående eksempel viser, hvordan der kan arbejdes med impulskontrol igennem leg.

Klik på billedet for større format

Selvagens

Når personalet udvælger interventioner, er det afgørende, at personalet vælger ud fra barnets eller den unges interesseområder, så der kan skabes motivation. Det er også afgørende, at personalet selv finder mening i den valgte intervention. Den voksnes engagement, energi og troværdighed er essentiel i forhold til succes med NAU interventionerne.          

Individuel behandling i fælles aktiviteter

Når personalet er i stand til at differentiere mellem de tre hjerneniveauer, understøttes behandlingen inden for barnets eller den unges nærmeste udviklingszone og reducerer derved risiko for overkravssituationer.

Ud over at arbejde med individuelle behandlingsplaner, udvikles der på Hald Ege dagsskemaer til at give et overblik over de fælles behandlingsaktiviteter med NAU fokus. Personalet målretter de fælles behandlingsaktiviteter med udgangspunkt i børnenes og de unges udviklingsmæssige og  tilstandsmæssige funktionsniveau. En aktivitet kan derfor rette sig mod autonome udviklingsområder hos ét barn, mens det retter sig mod limbiske udviklingsområder hos et andet.

Netværk kan også være med

Med den udførlige beskrivelse i idékataloget er det muligt at inddrage forældre og andre samarbejdspartnere, som kan understøtte behandlingen af barnet/den unge ved at udføre nogle af interventionerne. Eksempelvis kan forældre arbejde nedregulerende med deres barn inden sengetid, når barnet er på samvær. Forslag til interventioner kan være fodbad, trykregulering, massage og lignende.

For Hald Ege har anvendelse af idékataloget gjort det muligt at skabe individuel behandling gennem hverdagsaktiviteter og leg, og derved understøttes en helhedsorienteret indsats omkring børnene og de unge på bostedet.