Alternativ Supplerende Kommunikation (ASK)

Fællesbetegnelsen ASK kan oversættes til Alternativ og Supplerende Kommunikation eller Alternativ og Støttende Kommunikation. Det er en oversættelse fra det engelske begreb AAC – Augmentative and Alternative Communication (Wriedt, 2004).

ASK er en samlebetegnelse for de mange måder, man kan kommunikere på, hvis talen ikke er tilstrækkelig. Det kan være kommunikationsformer og -strategier, som kræver forskellige hjælpemidler eller det kan være nonverbal kommunikation i form af fx tegn, mimik/gestik og berøring.

Hvorfor?

International Society for Augmentative and Alternative Communication (Isaac) skriver blandt at på deres hjemmeside:

"Vellykket kommunikation er forudsætningen for, at et menneske får mulighed for at udvikle de sproglige, kognitive, følelsesmæssige og sociale sider af sig selv. Det er i kommunikationen med andre mennesker, at vi får mulighed for at skabe vores eget ”selv” – et ”selv” der er anderledes og adskilt fra andres, og netop det at blive set som et selvstændigt tænkende og handlende væsen må betragtes som værende et grundlæggende menneskeligt behov og dermed også en grundlæggende menneskeret (Isaac Danmark, 2016)".

I SBU anvender vi ASK til at understøtte kommunikationen med børn og unge uanset den øvrige grad af funktionsnedsættelse. Selv de børn og unge, som har et veludviklet talesprog, kan have glæde af ASK hjælpemidler. Det er en måde, hvor kommunikationen understøttes, tydeliggøres og fastholdes over tid. For andre er ASK den eneste vej til at gøre sig forståelig ift. helt basale behov og ønsker.

Hvordan?

I SBU anvender vi mange former for ASK hjælpemidler, herunder digitale og visuelle støttesystemer som fx

  • AVAZ
  • Piktogrammer, billeder/fotos, boardmaker
  • Time-timer
  • Sociale historier
  • SMS
  • Tegn-til-tale
  • Konkreter m.m.

Alle disse hjælpemidler er med til at skabe struktur og tryghed i barnets og den unges hverdag og understøtter indflydelsen på eget liv via medbestemmelse/valg. Uanset barnets eller den unges funktionsnedsættelser i øvrigt har den taktile kommunikation samt aflæsning af de nonverbale signaler altid stor betydning for samspillet og de affektive afstemningsprocesser, jf. NAU.

De foretrukne kommunikationsstrategier nedskrives i en kommunikationvejledning, som opdateres løbende og dermed guider alle ansatte i deres kommunikation med barnet eller den unge.