I SBU har vi mange børn og unge, der har udfordringer inden for autismespektret. Udfordringerne er som oftest relateret til kommunikation, socialt samspil, sanseintegration og eksekutive funktioner. Samlet set kan disse vanskeligheder føre til et markant højere stressniveau for børn og unge med en autisme-diagnose.

På den baggrund tilrettelægger vi i SBU en pædagogisk indsats, som tager højde og kompenserer for ovennævnte vanskeligheder. Det kalder vi i daglig tale for autismepædagogik.

Hvorfor?

Autismespektrumforstyrrelser spænder fra infantil autisme over atypisk autisme til Aspergers syndrom. De forskellige diagnoser har varierende sværhedsgrad, og der kan være store individuelle forskelle i, hvor svære vanskeligheder det enkelte barn eller den unge med autisme har.

Udfordringerne kan for de flestes vedkommende sættes i forbindelse med:

  • Bearbejdning af og sensitivitet over for sanseindtryk
  • Socialt samspil
  • Kontakt og kommunikation med omverdenen
  • Eksekutive funktioner som planlægning, overblik, sammenhængsforståelse og overførelse af erfaringer

Udfordringerne hænger ofte sammen med en nedsat evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. I mange tilfælde vil der også være sprogforstyrrelser i forhold til det impressive og ekspressive sprog samt gentagne repetetive og stereotype mønstre i relation til adfærd, interesser og bevægelsesmønstre.  

Hvordan?

I arbejdet med børn og unge med en autismediagnose er det væsentligt at afdække deres funktionsniveau for at finde mønstre og sammenhænge.

Afdækningen sker gennem observationer, færdighedsvurderinger og via et indblik i ressourcer og begrænsninger hos den enkelte. Det omsætter vi fx i en DPU (Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse) og/eller i en neuroaffektiv analyse.

De efterfølgende autismepædagogiske arbejdsredskaber designes – ofte visuelt ved hjælp af kommunikative hjælpemidler som Avaz eller Boardmakers. Sat ind i en neuroaffektivudviklingspsykologisk (NAU) forståelsesramme betyder det, at vi i spændet mellem strukturel- og relationel makroregulering rammesætter de ydre, praktiske forhold og giver barnet eller den unge støtte til fx samspil og kommunikation.

Det gør vi med inspiration fra de 10 H'er:

  1. Hvad skal jeg lave? (indhold)
  2. Hvordan skal jeg lave det? (metode)
  3. Hvorfor skal jeg lave det? (mening)
  4. Hvor skal jeg lave det? (placering)
  5. Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)
  6. Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont)
  7. Hvor meget skal jeg lave? (mængde)
  8. Hvem skal jeg lave det med? (personer)
  9. Hvad skal jeg bagefter? (næste)
  10. Hvorhen skal jeg med det, jeg gør? (målet)


Med det fokus tilrettelægger vi den autismepædagogiske indsats, så den matcher den enkeltes motivation, ressourcer, erfaringer og livshistorie.

Indsatsen har til hensigt at strukturere, guide og udvikle børnenes og de unges kapacitet til tilpasning, selvregulering, sanseintegration og stressreduktion.