Den sanseorienterede tilgang orienterer sig imod barnets og den unges sanseapparat, som har afgørende betydning for måden at være i verden på. Ved at interessere os for, hvordan hjernen bearbejder den information, som modtages via sanserne, kan vi tilpasse pædagogikken og samtidig støtte barnet eller den unge i at give relevant udtryk for under- og overstimulering.

Den sanseorienterede tilgang kan bygge på forskellige fagligheder og aktiviteter, som har det til fælles, at de sigter mod at styrke den enkeltes sanseintegration, så der sker en modning af det autonome nervesystem. På den måde støtter vi barnet eller den unge i at bruge sine sanser til at mærke grundlæggende tilstande af høj/lav arousal (energiniveau) samt behag/ubehag. Dernæst støtter vi i at regulere de indre tilstande, fx ved at søge hen imod det behagelige eller fjerne sig fra det ubehagelige.  

Hvorfor?

Sanseintegrationsforstyrrelser ses ofte hos børn med diagnoser som autisme, ADHD og tilknytningsforstyrrelser. Derfor er den sanseorienterede tilgang relevant for en stor del af de børn og unge, som er indskrevet i SBU.

Den sanseorienterede tilgang er dog ikke forbeholdt bestemte diagnoser, men kan tages i anvendelse i relation til alle børn og unge, der udviser grundlæggende vanskeligheder med regulering af arousal, sanseintegration og stresshåndtering.

Ved at tilbyde børnene og de unge forskellige sansestimulerende aktiviteter med mange gentagne og drypvise interventioner, kan de over tid udvikle et mere modent autonomt nervesystem og dermed en bedre sanseintegration som værn mod stimuli-overvældelse/ stresshåndtering. Herved styrkes opmærksomhedsfokus, koordineringsevne (motoriske færdigheder) og de  grundlæggende sociale kompetencer via gentagne oplevelser af at have det sjovt og rart sammen.

Hvordan?

Sansestimulering foregår igennem leg og meningsfulde aktiviteter, fx gynger, rullebræt, trampolin, snoezelrum samt div. hjælpemidler.

Derudover har personalet i SBU en opmærksomhed på værdien af sansepåvirkning ved forskellige dagligdagsaktiviteter som ved spisning, at være ude, tøj af og på, personlig hygiejne osv. Ved dagligt at stimulere de tre basale kropssanser; den taktile, vestibulære og proprioceptive sans, lærer barnet og den unge at ”mærke verden”, opnå kropskontrol og kropsfornemmelse.

Vi har i SBU ansat sanseambassadører, som understøtter arbejdet med den sanseorienterede tilgang. Det kan fx være psykomotoriske terapeuter, ergoterapeuter, fysioterapeuter og pædagoger med en særlig interesse inden for det sansemotoriske.

Sanseambassadørerne er med til at understøtte andre faggrupper i at arbejde med den sanseorienterede tilgang ved fx at udarbejde sanseprofiler og planlægge lege, massager og andre øvelser, som stimulerer barnets og den unges sanseintegration og sansemotorik.

De interne psykologer i SBU understøtter arbejdet med den sanseorienterede tilgang via NMT-udredninger og neuroaffektive analyser. Analysearbejdet systematiserer vores informations-indsamling og peger i retning af konkrete delmål og interventioner, som understøtter barnets og den unges sanseintegrative udvikling.