Børn og unge med gennemgribende mentale udviklingsforstyrrelser og fysiske funktionsnedsættelser
Mål- og aldersgruppe
Målgruppen er primært børn og unge mellem 5 og 18 år med mental retardering samt gennemgribende udviklingsforstyrrelser og fysiske funktionsnedsættelser, fx autismespektrum forstyrrelser og sjældne handicap.
Det er kendetegnende, at målgruppen profiterer af autismepædagogik. Der vil ofte være tale om børn og unge med begrænset sprog og en problemskabende adfærd.
Lovgrundlag
Barnets Lov § 43.
Kerneydelse
Den faglige indsats tager udgangspunkt i Barnets plan § 91 og Unge plan § 108.
Den faglige indsats er afhængig af den enkeltes støttebehov og takstindplacering:
Barnet/den unge
- Den pædagogiske indsats tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, behov og begrænsninger. Den
pædagogiske metode bygger på NAU og Low Arousal - Struktur og forudsigelighed i hverdagen ved hjælp af piktogrammer og dag-/ugetavler
- Daglig motion
- Guidning/støtte/hjælp i forhold til almindelig daglig
livsførelse - Støtte til aktiviteter på og uden for institutionen
- Vedligeholdelse af indlærte færdigheder
- Udvikling og støtte til kommunikative kompetencer
- Støtte til selvforståelse og spejling af følelser/tanker
- Indsatsen tager udgangspunkt i den individuelle plan, der udarbejdes og evalueres af et tværfagligt team
Samarbejde med myndigheden
- Opfølgningsmøde efter 3 måneder
- Udarbejdelse af individuel plan til kommunen, der
fremsendes forud for afholdelse af 2 årlige konferencer - Resultatdokumentation
Kontakt til familie/netværk
- Støtte til kontakt til familie og primære sociale netværk
- Arrangementer for pårørende
- Adgang til barnets dagbog via Sensum
Eksterne konsulenter
- Konsultation fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland
- Pædiater
- Specialtandlæge
- Epilepsihospitalet Filadelfia
Øvrige udgifter som er inkluderet i taksten
- Tøj- og lommepenge, gaver, kostgodtgørelse efter
gældende regler - Eventuel specialkost
- Eget værelse med inventar
- Ledsagelse til læge, tandlæge, specialister, frisør o.l.
- Medicin (unge som modtager uddannelseshjælp/pension afholder dog selv udgifter til medicin)
- Ledsagelse til læge, tandlæge, specialister, frisør o.l.
- Der tilbydes hjemtransport max 2 gange pr. måned
op til 100 km uden for Region Midtjylland (unge som modtager uddannelseshjælp/pension afholder dog selv udgifter til hjemtransport). Transporten aftales med institutionen
Takststruktur
Der er mulighed for indskrivning på 9 takstniveauer.
Valg af takstniveauet afhænger af:
- Graden af behov for individuel støtte og/ eller guidning til dagliglivsførelse
- Gruppestørrelsen som den enkelte kan fungere i. Jo
mindre gruppe jo højere takstniveau - Graden af skærmningsbehov for at minimere frustrationer og konfliktskabende adfærd
Taksten er under forudsætning af, at der modtages et dagtilbud i dagtimerne.
For alle takstniveauer gælder det, at indsatsen skal bidrage til, at barnet/den unge oplever en øget mestring af sociale, følelsesmæssige, fysiske og kognitive udfordringer. At der opleves en øget livskvalitet, at tilværelsen opleves overskuelig og meningsfuld, samt at barnet/den unge modtager den hjælp og støtte, der er behov for til at varetage personlig pleje.
Taksterne pr. døgn er pr. 1/1 2024:
Niveau 1 | 2.820 kr. |
Niveau 2 | 3.282 kr. |
Niveau 3 | 3.692 kr. |
Niveau 4 | 4.257 kr. |
Niveau 5 | 5.048 kr. |
Niveau 6 | 5.977 kr. |
Niveau 7 | 6.928 kr. |
Niveau 8 | 7.993 kr. |
Niveau 9 | 9.277 kr. |
Takstniveau 1:
Behov for let specialpædagogisk indsats til nogle opgaver og aktiviteter. Den unge har høj grad af selvhjulpethed omkring almindelig daglig livsførelse og kan indgå i aktiviteter med andre med støtte i form af verbal guidning.
Takstniveau 2:
Behov for moderat specialpædagogisk indsats til de nogle
opgaver og aktiviteter. Behov for moderat støtte og vejledning, og er til en vis grad selvhjulpen. Tilbud om guidning i forbindelse med almindelig daglig livsførelse, samt i en mindre grad støtte i forbindelse med aktiviteter med andre.
Takstniveau 3:
Behov for nogen specialpædagogisk indsats til de fleste opgaver og aktiviteter. Nogen behov for støtte og vejledning, guidning i forbindelse med almindelig daglig livsførelse. Behov for nogen grad af støtte i forbindelse med aktiviteter med andre.
Takstniveau 4:
Behov for specialpædagogisk indsats til de fleste daglige opgaver og aktiviteter. Der skal ydes personlig støtte og guidning i forbindelse med aktiviteter med andre.
Takstniveau 5:
Behov for betydelig specialpædagogisk indsats til mange af de daglige opgaver og aktiviteter. Betydelig hjælp, vejledning, guidning og tæt støtte ved aktiviteter med andre.
Takstniveau 6:
Behov for omfattende specialpædagogisk indsats til de fleste daglige opgaver og aktiviteter. Omfattende hjælp, vejledning, guidning og tæt fysisk støtte ved aktiviteter med andre. Sjældent behov for skærmning.
Takstniveau 7:
Behov for meget omfattende specialpædagogisk indsats til
de fleste daglige opgaver og aktiviteter. Meget omfattende
hjælp, vejledning, guidning og tæt fysisk støtte ved aktiviteter med andre. Periodevis behov for skærmning.
Takstniveau 8:
Behov for massiv specialpædagogisk indsats til de fleste daglige opgaver og aktiviteter. Massiv hjælp, vejledning, guidning og tæt fysisk støtte ved aktiviteter med andre. I høj grad behov for skærmning i dagtimerne.
Takstniveau 9:
Massiv og gennemgribende specialpædagogisk indsats til alle daglige opgaver og aktiviteter. Massiv hjælp, vejledning, individuel guidning og tæt fysisk støtte ved aktiviteter med andre. Massivt behov for individuelt skærmning i dagtimerne.
Niveauet aftales ved indskrivning.
For alle takstniveauer gælder, at der som udgangspunkt er
vågen nattevagt på alle afdelinger.
Afdelinger og pladser
Fogedvænget (takstniveau 3-9) er beliggende i Hedensted og har 7 døgnpladser og 2 aflastningspladser. Derudover har Fogedvænget 5 døgntilbud til unge i alderen 18-25 år, som er fleksible pladser og kan også anvendes til børn og unge.
Fogedvænget er specialiseret til unge med
gennemgribende udviklingsforstyrrelser samt uspecificerede handicap med varieret funktionsniveau.
Afdelingen er beliggende i et villakvarter. Beboerne har alle 2 rums lejligheder med eget badeværelse
og tekøkken.
Personalegruppen er sammensat af pædagoger, studerende og medhjælpere.
Muligheder for tilkøb
- Ekstra pædagogisk personale efter konkret vurdering
- Psykologisk udredning
- Individuelle terapiforløb og samtaler
- Transport som ikke er inkluderet i taksten
- Ledsagelse til aktiviteter, der ikke er inkluderet i taksten
- Støtte til familiesamvær på institutionen eller i hjemmet
- Supervision til plejefamilier
- Overvåget samvær
- Øvrige individuelle foranstaltninger, som ikke er beskrevet i denne ydelsesbeskrivelse
- Kompensation for manglende dagtilbud