Specialskolen ved Ulfborghus i Ulfborg rummer de børn, som almindelige specialskoler har givet op overfor. Det kræver et helt særlig tilrettelagt individuelt undervisningsforløb og en overordentlig stor faglig værktøjskasse.  

Barn graver hul

Spaden hugges i jorden. Hives op igen, og småsten og vådt ler fyger til siden. Tre børn står ved hvert sit hul og hakker og banker. Sveder og snakker. De er i skoven på pladsen foran en stråtækt bygning, der huser den interne skole på Ulfborghus i Ulfborg i Vestjylland, der er en af SBU’s afdelinger. 

På pladsen skal et udhæng etableres, og gravearbejdet er en del af børnenes undervisning. Der er nemlig meget læring i at grave et hul, fortæller skolens ene speciallærer 32-årige Christopher Jørgensen.

- Der er rigtig meget matematik i et hul. Vi skal lave en cirkel, og så får vi talt om det begreb. Størrelsen på hullet skal passe til stangen på udhænget, og det betyder, vi skal måle og tale om tal og diameter. Samtidig skal der være samme afstand mellem hullerne, og det betyder, at vi skal lave en plan, så vi er sikre på, at det hele passer til konstruktionen på udhænget, når vi er færdige.

Elever på den interne skole på Skovhuset i Ulfborg graver huller som led i undervisningen

Elever på den interne skole på Ulfborghus i Ulfborg graver huller som led i undervisningen.

Læringen stopper dog ikke ved målinger, tal og matematiske begreber. Et hul giver nemlig også mulighed for personlig udvikling og indlæring af vigtige handlingsstrategier.

- Opgaven med at grave et hul er overskuelig og kan derfor medføre en vigtig succesoplevelse for barnet eller den unge. De er samtidig en del af en større sammenhæng, hvor de skal stå op og ned af hinanden, og de kommer derved til at træne nogle sociale kompetencer. Dukker en rod eller en anden forhindring op, får de øvet, hvordan man tackler et problem, når man møder det. Jeg spørger dem, hvordan vi kan løse det, så de kommer til at bruge deres refleksive evner. En foreslår en sav, og så prøver vi det.

Vigtig skift mellem fysisk og stillesiddende aktiviteter

Udover de indlæringsmæssige gevinster er fysisk aktivitet også en vigtig del af undervisningen og skoledagen. Når eleverne får brugt nogle kræfter, mindskes risikoen for indbyrdes konflikter. Roen i kroppen betyder samtidig, at børnene er mere klar til at lære. Derfor er fysisk aktivitet en integreret del af skoleskemaet, der dagen igennem veksler mellem fysisk og rolig undervisning og altid begynder med en udeaktivitet.

- Der sker noget med mennesker, når de kommer ud. Man kan mærke sig selv, og der er altid noget vi kan lære af, selvom vi går den samme tur, fortæller speciallæreren og nævner nye dyrespor, svampe eller lorte.

Terrasse og have på Skovhuset

Som eksemplet med hullet illustrerer, er alt på skolen nøje gennemtænkt og tilrettelagt. Det er nødvendigt, da eleverne er udfordret af mange forskellige gennemgribende diagnoser som for eksempel autisme, ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelse samt psykiatriske udfordringer, hvilket alt sammen giver dem store udfordringer.

Eleverne har oplevet mange nederlag, da der er blevet stillet krav til dem, som de ikke er i stand til at leve op til. Det betyder, de i afmagt kan blive udadreagerende, og de er børn og unge, som folkeskolen og normale specialskoler ikke kan rumme.

Struktur, gentagelser og forudsigelighed

Skolen er sidste mulighed for, at børnene kan få et skoletilbud. Da hvert barn har komorbiditets diagnoser, og børnene samtidig er på forskellige udviklingsstadier, arbejder lærerne på skolen med en vifte af pædagogiske og faglige elementer. Undervisningen er samtidig tilrettelagt og tilpasset hver enkelt elev, hvilket er grunden til, at skolen lykkes med at rumme eleverne.

For at sikre den vigtige struktur, er der udarbejdet et detaljeret overordnet skoleskema for hele klassen.

- Det er vigtigt, at eleverne hele tiden ved, hvad der skal ske og ved, hvad der skal ske bagefter. Det giver dem ro at vide, at vi har styr på det.

Herudover er der udarbejdet et individuelt skoleskema for hvert enkelt barn. Hvis der i det overordnede skoleskema for eksempel er et punkt, der hedder "aktivitet", er aktiviteten individuelt tilrettelagt til hver enkelt elev. En af de unge er 17 år og skal derfor hjælpes til snart at kunne komme videre i voksenregi. Aktiviteten for ham er derfor "indkøb".

Low Arousal og PALS-pædagogik

I hele SBU og dermed også på skolen ved Ulfborghus arbejder alle ansatte ud fra Low Arousal - tilpasset pædagogik - som betyder, at medarbejderen så at sige kigger bag om adfærden og agerer på baggrunden for adfærden og ikke på selve adfærden. Eleverne i skolen er på grund af deres diagnoser meget let afledelige, og Low Arousal er med til at holde børnene og de unge i ro og undgå magtanvendelser. Flere af eleverne kommer fra specialskoler. Eksempelvis blev en af drengene, der har et udviklingstrin på halvandet til maksimalt tre år, sendt hertil, fordi han var gået til angreb på en pædagog.

- Han bliver ofte frustreret, når han mislykkes med noget, han gerne vil. Så reagerer han ved enten at gå til angreb, isolere sig ved for eksempel at kravle ind under sengen og sige dyrelyde eller lave i bukserne fordi, han ikke kan mærke sig selv, fortæller Christopher Jørgensen og kommer med et eksempel på, hvordan han med Low Arousal går til drengen, når han pludselig farer op.

- I en fortælletime så drengen en myg, og så tog han en fiskestang, der stod i lokalet og for rundt for og smækkede den. Jeg talte roligt til ham og med en logisk tilgang, så han kan følge med i de forskellige skridt i argumentationen, da han ikke selv kan resonere sig frem til mellemregningerne. Jeg siger derfor til ham, at det er træls med en myg. Så siger jeg, at det ikke duer med en fiskestang, da den er for spids til, at han kan ramme myggen med den. Det forstår han, og så sætter han fiskestangen fra sig. Så spørger jeg, om vi ikke skal finde en anden løsning og foreslår at åbne vinduet.

Speciallærer Christopher Jørgensen læser minimum 15 minutter hver dag med børnene, hvilket måske ikke lyder af meget, men for eleverne er det meget mere, end de ellers har været vant til

Speciallærer Christopher Jørgensen læser minimum 15 minutter hver dag med børnene, hvilket måske ikke lyder af meget, men for eleverne er det meget mere, end de ellers har været vant til.

Godt gjort kort

Lærerne har udviklet et belønningssystem med laminerede smilies, som de kalder "godt gjort-kort". Det er med udgangspunkt i PALS-pædagogik, der går ud på at belønne elever for en gerning og dermed undgå en konflikt. Det virker rigtig godt på børnene her, fortæller Christopher Jørgensen, der oplever de smilende ansigter som et meget effektivt værktøj til at undgå konflikter.

Belønningspædagogikken skal dog kun bruges, når kravene er rimelige og bedst for barnet. Det er nemlig vigtigt i Low Arousal, at de voksne tænker over hvilke krav, de stiller til barnet og den unge for at sikre sig, at kravene er tilpasset dem og ikke tager udgangspunkt i den voksnes egne behov. Samtidig skal man først og fremmest forsøge at undersøge, hvad årsagen kan være til barnet eller den unge vægrer sig mod at gøre noget bestemt og så ændre på det.

- Low Arousal handler også om at afsøge alle muligheder for at indfri rimelige krav uden konflikt. I idræt bruger eleverne virkelig deres kræfter, og især en elev sveder derfor meget, men ville ikke bade. Jeg vidste, jeg ikke kunne spørge ham, hvad der skulle til, fordi han ikke er i stand til at ræsonnere sig frem til et svar. Jeg lod ham derfor gå uden bad, indtil jeg havde regnet ud, hvordan jeg kunne løse det. Jeg kender ham godt og ved, han elsker selvbestemmelse og ny viden som for eksempel Store Nørd. Jeg foreslog ham derfor, at han for hver gang, han gik i bad, fik et "godt gjort-kort". Og når han havde fire kort, kunne han være med til at bestemme, hvad vi skulle tale om i vores fortælletime. Det var en logisk argumentation, der gav mening for ham, og samtidig noget han havde lyst til selv, så han blev meget begejstret.


Eleverne elsker at få et “Godt gjort-kort”, som lærerne bruger til holde børnene i ro i overgangsfaser

Eleverne elsker at få et "Godt gjort-kort", som lærerne bruger til holde børnene i ro i overgangsfaser.

Strategi for skift

Lærerne på skolen er hele tiden et skridt foran og har en strategi for alting, så det kan lykkes at holde eleverne i trivsel. Selv en ting som det at gå ind fra en udeaktivitet, er der lagt en strategi for. Det kan måske lyde mærkeligt, men især skift fra en aktivitet til en anden indebærer en høj risiko for konflikt.

- Når eleverne skal ind, kan det nemt ende i kaos. Nogle gange går de derfor ind af hver sin dør. Hvis flere går ind sammen, er det voksenstyret. Nogle går ind først, og der går altid en lærer ved siden af og viser, hvordan de gør. Det fungerer, og hvor det for halvandet år siden ville have endt i konflikt, kan vi nu styre det.

Mange dage begynder med en gå tur, og selvom skolen er omgivet af smuk skov, har lærerne valgt, at turen foregår et par kilometer væk, så eleverne er nød til at køre i bus.

- Hvis eleverne skulle gå tur lige uden for skolen, ville de måske ikke være klar til at gå på samme tid, og hvis to for eksempel er færdige før de andre, er der risiko for uro. Vi skal derfor finde en måde at komme af sted på, der giver ro og som samtidig giver mening for dem, da det er nødvendigt for, at de gør, som vi gerne vil have. Når vi skal med bus, kan vi fortælle, at vi skal være klar på et bestemt tidspunkt, da det er der, bussen kører, og det kan de forstå.

Et fast punkt på skoleskemaet er fortælletime med mange forskellige emner som for eksempel natur, kost og handicapforståelse. I handicapforståelse har eleverne blandt andet set en film fra DR om to børn, der fortalte om at have angst, og hvordan de tacklede det ved at flytte fokus og høre en sang, trække vejret, løbe eller gå en tur.

- På Ulfborghus er der en dreng på 11 år, som er stærkt omsorgssvigtet og traumatiseret af sin barndom. Han har selv meget angst og efter at have set børnene i filmen, fortalte han om sin angst på klassen. Det gav ham en følelse af, at det var ok at have det sådan, og på børnemødet på Ulfborghus foreslog han, at alle børn skulle have undervisning i handicapforståelse. Noget, der er overraskende, da han med sin IQ normalt ikke kan koble ting og begivenheder sammen.

Kræver kreativitet og opfindsomhed

Det er vigtigt for speciallærerne at have en stor faglig værktøjskasse, som ud over Low Arousal også indeholder læringsstile og PALS-pædagogik. Kendskab til redskaberne er dog ikke tilstrækkeligt, da det vigtige på en skole som denne ligger i at kunne omsætte den faglige viden til det enkelte barn, for ellers flytter det sig ikke. Det kræver derfor stor opfindsomhed og kreativitet af speciallærerne at tilpasse fagligheden til den enkelte elev.

Undervisningen er nøje tilrettelagt den enkelte elev. Drengen her lærer godt ved at ligge behageligt og uforstyrret i rolige omgivelser

Undervisningen er nøje tilrettelagt den enkelte elev. Drengen her lærer godt ved at ligge behageligt og uforstyrret i rolige omgivelser.

I et af undervisningslokalerne er der skærmede siddepladser, så eleverne kan sidde uforstyrret og arbejde

I et af undervisningslokalerne er der skærmede siddepladser, så eleverne kan sidde uforstyrret og arbejde.

Succesoplevelser er høj prioritet

Børnene i skolen vil formentlig aldrig kunne komme til at klare sig selv, og undervisningen er naturligvis ikke på niveau med en almindelig folkeskole. I skolen ved Ulfborghus handler det i lige så høj grad om at lære om årstider, ugedage, vejrtyper og at kunne købe ind og blive klog på livets skole.

Men for Christopher Jørgensen er det vigtigste, at børnene først og fremmest får en succesoplevelse.

- Vi har både matematik og læsning, men det er ikke det, der fylder mest. Det vigtigste er, at børnene har en god dag med succesoplevelser. De tror ikke, de er noget værd, for de har oplevet nederlag på nederlag. Svigt og omsorgssvigt. Derfor skal de udvikle deres selvværd i en positiv retning.

Aktiviteterne er derfor nøje udvalgt og baren lagt, så det sker. Om det er at grave et hul eller bage en æggekage. Også aktiviteterne i idræt er planlagt, så børnene kan prøve at få et sus i maven, når de oplever, de godt kan. Spring kan bestå af en forlæns rulle, en kolbøtte, som mange af børnene aldrig har trænet som små. Aktiviteterne er aldrig konkurrenceprægede med vindere og tabere, men består derimod af dans, fangelege eller samarbejdsøvelser, der fremmer fællesskabet.

Der er lige nu syv elever i Skovhusets interne skole, som får undervisning tre forskellige steder

Der er lige nu syv elever i Ulfborghus' interne skole, som får undervisning tre forskellige steder.

Holde sig ude af ballade og kriminalitet

På spørgsmålet om, hvad Christopher Jørgensen helst vil have børnene får med sig, når de forlader skolen, er det heller ikke det faglige, der kommer først.

- Jeg håber, de ved, hvordan de kan indgå i sociale fællesskaber som at kunne stå i kø og lignende. At de har lært nogle mestringsstrategier, så de for eksempel lærer at trække sig, når de mærker følelsen af vrede komme. Det er nødvendigt at kunne, da der ellers er en risiko for at ryge i fængsel som voksen.

På listen over hvilke traditionelle boglige fag, der er vigtigst, topper læsning for speciallæreren. De 120 mest almindelige ord åbner nemlig en dør til fællesskabet, og dem skal flest muligt derfor lære.

- Vi læser mindst 15 minutter om dagen, og det er mere, end de nogen sinde før har læst. De fleste af børnene kan godt lære de 120 mundrette og mest brugte ord som "hun", "han", "den", "her" osv. Med de ord kan børnene læse korte tekster som information fra kommunen, prisskilte i butikker og på den måde indgå i sociale fællesskaber.

Æggekage

Børnene er nu færdige med at grave huller for i dag og har stillet spaden op af husmuren. Det er tid til næste punkt på skoleskemaet: Frokost. Sund kost er med til at hjælpe børnene til at få ro, og maden på Ulfborghus er derfor grov og fattig på sukker.

I dag har en af børnene dækket bord og bagt æggekage. Han lærer bedst med sine hænder og har og ad den vej øvet tal og mål. Da han ser, der bliver taget billeder, spørger han, om der kan tages et foto af hans æggekage.... og selvfølgelig kan der det.

Tobias har bagt en lækker æggekage til sine klassekammerater til frokost

En af børnene har bagt en lækker æggekage til sine klassekammerater til frokost.