SBU skaber en helt ny fremgangsmåde for opbygning af interne specialskoler. Det sker i udviklingen af den nye skole ved Kløvhøj, hvor fundamentet for skolen er forskning og medinddragelse af både personale og elever.

Hvordan skaber man en skole for de unge, ingen andre skoler kan rumme?

Det spørgsmål vil SBU, Specialområde Børn og Unge i Region Midt, finde svar på i arbejdet med at skabe en helt ny intern skole på afdeling Kløvhøj på Norddjurs. Skolen er for 14-18 årige unge, der er udfordret af stærkt omsorgssvigt, mange diagnoser og tilknytningsforstyrrelser.

Skolens elever er derfor udfordret på flere områder. Socialt kan eleverne have svært ved at være sammen med andre elever. Kognitivt kan de have svært ved at fastholde opmærksomheden i forhold til undervisning. Og fagligt kan de have lidt mange nederlag i forhold til at gå i skole og oplevet mange typer af svigt fra voksne, der ikke har kunnet imødekomme deres krav.

- For at vi kan bryde den negative spiral, er især relationsarbejdet utrolig vigtigt. Personalet skal have en anerkendende og ikke mindst ressourceorienteret tilgang til eleverne, og vi tager derfor udgangspunkt i at udvikle gode relationer til eleven, så vi kan skabe trivsel og dermed læring for den enkelte unge. Det har været en udfordring i forhold til de elever, der ikke tidligere har været motiveret til at skolearbejde, at de nu på samme matrikel, som de bor på, kan modtage et skoletilbud.  Samtidig er der i vores skole ikke 19 andre klassekammerater at spejle sig i. Vi har én til én undervisning, og derfor bliver relationen mellem den unge og underviseren særlig vigtig, da eleven spejler sig i den voksne, siger skolelederen af SBU’s interne skole ved Kløvhøj.

Den pædagogiske og didaktiske tilgang for skolen ved Kløvhøj skal samtidig være at tilrettelægge en undervisning med krav, som eleverne kan honorere.

Undervisning i centrum

For at dette skal lykkes, vil SBU skabe et helt nyt og stærkt fagligt fundament for skolen. Den pædagogiske tilgang til eleverne er Low Arousal, og derforuden har SBU valgt at inddrage international forskning på området i tæt dialog med skolens lærere og leder. Denne nye måde at udvikle interne skoler på skal sikre, at forskningen er med at generere viden, så skolen rent faktisk flytter denne meget specialiserede målgruppe.

- Vi ønsker med at lave en skole, hvor det lykkedes at løfte eleverne fagligt, og derfor inddrager vi forskning ikke bare fra Danmark, men internationalt. I stedet for at spørge eleverne, hvad de har lavet i skolen, skal vi kunne spørge dem, hvad de har lært.

Lang faglig proces

SBU har derfor haft skoleforsker Micki Sonne Kaa Sunesen tilknyttet som ekstern konsulent, og han har stået for en udviklingsproces, der dels skulle sikre, at personalet fik ejerskab til skolens faglige platform og dels skulle skabe en skole, der er tilpasset målgruppen.

Udviklingen af skolen har strukket sig over otte måneder fra første møde med personale til idéudvikling af egentlige undervisningsformer.

- Opgaven har været delt i to faser, hvor det første har været at finde ud af, hvad personalet ville med skolen og få formuleret vision, værdier og mål. Herefter har vi arbejdet med at skabe det faglige fundament, som er blevet til ud fra en aktionsforskningstilgang, hvor de videnskabelige processer skabes i samspil mellem forskning og praktikere. Det er vigtigt, at den viden, der skal bruges lokalt, bliver skabt lokalt, fordi meget udviklingsarbejde, der er skabt i top-down processer, dør. Vi har derfor skabt et ejerskab ved at involvere dem, der skal bruge den ny viden i også at skabe den, siger Micki Sonne Kaa Sunesen.

Oversigt over forløb

  1. Afklaring af ønsker og behov med ledere
  2. Mål, værdi og visionsproces med pædagogisk personale
  3. Udarbejdelse af forskningsoversigt
  4. Planlægning og udvikling
  5. Aktionsforskningsforløb
  6. Igangsættelse

Personalet spørger - forskning svarer

Personalet har således været med i hele processen fra begyndelsen i maj 2018  og til den endelige udmøntning af, hvordan en skoledag rent praktisk kan se ud for hver enkelt elev. Det er også personalet, der har været med til at afgøre, hvor der manglede viden og hvilke faglige spørgsmål, der har været brug for at få svar på.

I processen er personalet blevet bedt om at formulere en række spørgsmål, som de ønskede at få besvaret ud fra forskning inden for området. Efterfølgende har Micki Sonne Kaa Sunesen søgt i en forskningsdatabase, der har kunnet hjælpe med at afklare, hvilke pædagogiske principper skolen kunne bygge på.

En af udfordringerne har for eksempel været, hvordan man motiverer eleverne. For de fleste børn og unge virker det motiverende at skulle lave noget sammen med klassekammeraterne, men da eleverne har tilknytningsforstyrrelser, bliver de sjældent undervist sammen, og personalet har derfor ønsket at få svar på, hvordan de kan motivere de unge.

Spørgsmål fra personale

  1. Hvordan kan skolen organisere sig og definere sin egen pædagogiske kultur?

  2. Hvordan kan skolen undervise børn og unge med relationsforstyrrelser og kognitive udfordringer? Hvordan kan de forstå adfærd- og læringsmuligheder?

  3. Hvordan kan skolen inddrage støttesystemer, herunder medtænke diagnoser og udredninger i pædagogiske processer?

  4. Hvordan kan skolen bruge forældre som ressourcer med henblik på at understøtte elevens læring?

Til hvert spørgsmål har Micki Sonne Kaa Sunesen på baggrund af søgeresultaterne udarbejdet en række svar og mulige pædagogiske tilgange. Alle svarene er herefter fremlagt og drøftet med det pædagogiske personale, så de på den måde har fået kendskab til relevant forskning, som de efterfølgende har kunnet inddrage i udviklingen af skolen.

- Forskningen har været brugt til at kunne reflektere med personalet. Praktikernes viden er meget vigtig, og forskningen har været med til at skabe en dialog, men også med til at udfordre personalets antagelser og dermed rykke dem. På den måde indgår forskningen i respekt for praktikkernes erfaringer, ideer og tanker, forklarer Micki Sonne Kaa Sunesen. 

De unge høres

Udover personalet er de unge også blevet inddraget. Det er sket ved, at personalet har udformet syv spørgsmål, som alle elever herefter har svaret på.

- Det er vigtigt, at vi inddrager de unge i processen, så vi kan få en forståelse for hvilke vanskeligheder, de står overfor. Det hjælper os med at kunne give dem nogle succesoplevelser, så de i sidste ende kan udvikle sig og mestre sig selv, siger skolelederen af den interne skole på Kløvhøj.

Spørgsmålene de unge har svaret på er blandt andet, hvad en god skole er, hvordan en god skoledag ser ud, og hvad en god voksen er.

- Nogle af eleverne svarede, at en god voksen er rolig og god til at forklare, så man forstår, hvad man skal gøre. I forhold til  hvad en god skoledag er, svarede en elev, at det var en tur i Randers Regnskov. Den viden viser, at han holder af at opleve noget, og det kan vi bygge videre på i det pædagogiske arbejde. Elevinddragelse ligger samtidig i tråd med børnekonventionens artikel om, at børn og unge får mulighed for at påvirke deres eget liv, siger  Micki Sonne Kaa Sunesen. 

Bygger bro mellem boglig viden og værksteder

På baggrund af workshops med personalet er der nu sat en retning for skolen. Det har været en lang og også udfordrende proces, der kommer til at fortsætte samtidig med at skolens lokaler nu også gennemgår en stor ombygning, og der ansættes nyt personale.

Konkret kommer undervisningen til at bygge på en vægtning mellem den fagfaglige del og værksteder.

- Ofte vælger specialskoler at arbejde mere miljøterapeutisk med pædagogiske tiltag, for at eleverne kan føle sig trygge. Her har ønsket fra personale og ledelse været at skabe en skole, hvor undervisningen skal være det centrale. Personalet fastholder folkeskolens fag, men bygger bro ved at koble den boglige viden sammen med den mere praktiske undervisning. Der ligger en meningsdannelse i dette, da eleven derved oplever, at det, han eller hun lærer, giver mening, fordi det kan bruges til noget, forklarer Micki Sonne Kaa Sunesen.

Undervisningen på skolen ved Kløvhøj kommer til at veksle mellem én til én undervisning i boglige viden og mere praktiske undervisning i værksteder.

Sammen med Micki Sonne Kaa Sunesen har personalet derfor udviklet forskellige undervisningsforløb i værksteder om sundhed, almindelig daglig livsførelse og om lokalsamfundet omkring Kløvhøj, hvor skole og bosted ligger. Værkstederne skal lære eleven at mestre en dagligdag samtidig med, at han eller hun lærer faglige færdigheder som for eksempel dansk og matematik.

- Metode, data og erfaring viser, at værkstedsundervisning har ret stor effekt i forhold til vores målgruppe, og vi er derfor inspireret af det. En dag oplevede vi for eksempel, at en af eleverne stod klar tidlig om morgenen uden for skolen og bankede på døren for at komme ind, fordi vi den dag skulle besøge et herregårdsmuseum. Det viser netop hvor motiverende en læreform et godt tilrettelagt værkstedsforløb kan være. En af årsagerne til at værkstedsundervisning virker er, at formen virker motiverende for målgruppen.

En anden motivationsfaktor er at tage udgangspunkt i den enkelte elev, dets lyst, idé eller tanker. Den viden bruger personalet blandt andet til at udvikle elevplaner sammen med eleven, så han eller hun forstår, hvorfor der skal arbejdes med en bestemt opgave.

Et element i et værkstedsforløb omkring sundhed kan for eksempel være at lave sit eget slik, da slik er noget, der interesserer de unge. I en del af undervisningen taler den voksne med eleven om, hvad slikket indeholder af tilsætningsstoffer, sukker mv., hvad det gør ved kroppen, og hvor meget motion, der skal til, før eleven har forbrændt slikket igen. Samtidig er der meget matematik i at måle de forskellige ingredienser op.