Usunde kostvaner hos udadreagerende børn og unge kan være en stor udfordring for personalet på mange afdelinger. Med en faglig koststrategi er det lykkedes medarbejderne at ændre kostvaner fra junk food til nærende hverdagsmad.

""

 

Da en ung flytter ind, spiser han stort set kun pizza, kage og hvidt toastbrød og drikker masser af cola. Han har diagnosen infantil autist, og derhjemme har han været vant til selv at bestemme, hvad han ville spise. Ofte kan det nemlig være en stor opgave for forældre at give børnene nogle sunde kostvaner på grund af deres svære diagnoser.

Denne ung er derfor langt fra den eneste nye beboer, der har usunde madvaner med sig, da han flytter ind på en afdeling i Specialområde Børn og Unge, SBU, under region Midtjylland. Der er mange ligesom ham.

Når en ny flytter ind, er der nemlig ofte en stor kost-udfordring med i bagagen. Her ligger mange års usunde madvaner, som gradvist skal ændres, og det kræver faglig indsigt og en målrettet koststrategi at skifte junkfood ud med nærende hverdagsretter.

Mange børn og unge på afdelingerne i SBU har komplekse diagnoser som  eksempelvis gennemgribende mentale og fysiske funktionsnedsættelser, hvilket giver nogle helt særlige udfordringer, når kosten skal lægges om.

- Vi skal tænke på, at en ung, der hele sit liv har fået hvidt brød og cola, så at sige har mange års erfaring i at være tre år og få sin vilje. Det er derfor helt naturligt, at det kan være svært for ham at omstille sig til en ny kost, og han kan reagere ved at råbe, bide eller gå sin vej, fortæller Heidi Broberg, der har arbejdet som socialpædagog i SBU i 10 år og er lykkedes med en kostomlægning hos flere af de allermest udfordrede børn og unge.

""

Viden, erfaring og tålmodighed

Første skridt er at skifte colaen ud med vand eller mælk og gøre det nænsomt, så ændringen undgår at blive for voldsom. Det kræver en gennemarbejdet faglig koststrategi, der tager udgangspunkt i hver enkelt barn eller ung.

- Vi vurderer hele tiden, hvilken målgruppe vi har. Nogle er meget rigide og vil helst spise det samme. Og så ændrer vi kosten lidt af gangen. En af drengene kom for fire år siden og ville da slet ikke have aftensmad. Hverken kød, sovs eller grøntsager. Kun hvide kartofler. I dag spiser han mere varieret, men det har taget lang tid at nå dertil.

Udover viden kræver det derfor både tålmodighed og erfaring at lave en nænsom kostomlægning, og det tager lang tid, forklarer Heidi Broberg.

-  Det handler om, at børnene er behov- og lyststyrede og derfor ikke kan udsætte et behov for eksempelvis pizza. De har en erfaring, der siger dem, at når jeg får pizza, så får jeg det godt. Så hvis jeg ikke kan få det her og nu, bliver jeg gal. Som eksempelvis med den førnævnte unge dreng, der kan stampe i gulvet og bide i sig selv eller gå sin vej, hvis ikke han får pizza. Vi forstår, hvorfor han reagerer, som han gør, og går ikke ind i konflikten, men lader ham være. Efter ti minutter kommer han tilbage og siger, at han er sulten, og så smører vi nogle rugbrødsmadder sammen.

Små skridt

Det er vigtigt, at både børn og unge føler sig velkomne, når de flytter ind på en ny afdeling, og derfor får de i begyndelsen også meget af den mad, som de er vant til hjemmefra. Desuden er der også sørget for at have den usunde mad inden for rækkevidde i starten. 

- Vi ændrer kosten gradvist. I stedet for at få kage kan et barn for eksempel få tilbudt en bolle med pålægschokolade eller et glas saftevand. Samtidig har vi for eksempel pizza med pepperoni liggende i fryseren, indtil barnet er faldet til, hvis vi ved, det er det eneste, han vil have.

Billede af fredagsslik i et aflåst del af et køkken

En del af koststrategien er at undgå at friste børnene. Det gøres ved at  sætte usund mad væk i et aflåst køkken og kun tage det frem, når der er lørdagsslik. 

Ude af øje ude af sind

Flere af børnene vejer for meget og har været hos diætist. Der udarbejdes et individuelt skema for hvert barn med oplysninger om, hvad barnet skal spise for at leve sundt og få de rigtige næringsstoffer. En gang om ugen, lørdag, er der chips, sodavand og slik, som alle øvrige dage er låst inde. 

Som led i koststrategien er der kun én menu. Det betyder, at børnene vænner sig til, at sådan er det her.

- Den førnævnte ung var vant til, at hans mor lavede flere retter til ham, hvis han ikke kunne lide det, han fik serveret. Hos os er der kun en menu, og alternativet til den er rugbrød, som han altid kan få. Det at vide, at der ikke er flere muligheder, er også med til hen ad vejen at lære børnene og de unge at spise den sunde mad, forklarer Heidi Broberg. 

En streg i sandet

Det kræver derfor de rigtige pædagogiske strategier at ændre kosten for en gruppe, som kan blive udadreagerende, bide i selv eller råbe, hvis de ikke får den mad, de er vant til. Først og fremmest er skiftet fra hjemmet til en af SBU's afdelinger en mulighed for at begynde på en frisk. 

- Når et barn eller en ung flytter ind her, sætter vi en streg i sandet. Et nyt sted giver også nye muligheder for nye kostvaner. De fleste forbinder steder med bestemt mad. Hos mor er der denne slags mad, og på SBU's afdeling  er der en anden. Samtidig er de mere tilbøjelige til at spise noget nyt, når de ser, de andre børn spiser maden. Og det benytter vi os af.

Billeder viser et ugeskema for, hvad borgeren skal de forskellige dage.

Et skema er en rigtig god måde at kommunikere. Hvis et barn eller ung beder om cola, kan personalet vise ham eller hende på skemaet, at cola er sat på om lørdagen, og det er et konkret argument, de har nemmere ved at forstå og dermed acceptere. 

Skema øger forståelsen

For børn og unge med autisme er fotos og skemaer overskuelige og gode måder at kommunikere på, og begge dele indgår derfor som redskaber i koststrategien. På et ugeskema er der eksempelvis klistret en cola på kolonnen for lørdag, så de ved, at man kan drikke en cola om lørdagen. Og også på køleskabet er der et visuelt skema, der viser billeder af det udvalg af sukkerfri drikkevarer, som børnene og de unge kan vælge mellem. 

- Børnene er vant til struktur og trives bedst med forudsigelige rammer. Det betyder også, at hvis man siger, at det er noget, der står på skemaet, så er det argument nok, for eksempelvis at man ikke kan få cola en tirsdag, men må vente til lørdag, hvor der er et foto af en cola. På den måde er skemaet rigtigt godt til at justere kostvaner og forebygge mulige konflikter. 

Skaber naturlig sult

Andre gange kan strategien også ud på at gøre et barn sulten, så det får lyst til at spise med ved de sunde måltider. Et barn får eksempelvis tilbudt frugt og en pause ved computeren på sit værelse, når det kommer hjem. Personalet kender barnet og ved, at det er meget nysgerrig, og derfor foreslår de herefter en gåtur for at skabe en naturlig appetit til aftensmaden.