Der er pakkeleg, andesteg og risalamande til de tre børn og unge, der er nødt til at blive på afdeling Kløvhøj juleaften. Personalet gør sig umage med at skabe en traditionel juleaften, hvor der dog også er plads til at sige fra - målet er ikke, at aftenen skal være på en bestemt måde, men at alle har haft det godt.

Billede af julepynt på juletræ

Juletræet pyntes af børn og voksne med julekugler, lys og stjerne på toppen. På Kløvhøj i Dalstrup på Djursland holder personalet juletraditionerne i hævd for de tre børn og unge, der holder jul på afdelingen.

Men kigger man nærmere på juletræet, kan man se, at der er noget særligt med pynten på grenene. Her hænger bløde hjemmestrikkede julegrise og julekugler af plastic, og de levende lys er skiftet ud med en elektrisk lyskæde.

De børn og unge, der bor her, er blandt andet stærkt omsorgssvigtede, alkoholskadede og mange har diagnoser som ADHD og autisme. Samtidig kan de have personligheds- og tilknytningsforstyrrelser, være personfarlige og kriminalitetstruede.

De har ofte både tre, fire og fem anbringelser bag sig, og mange har været i plejefamilier, som har måttet kapitulere, fordi barnet eller den unge er stærkt udadreagerende, og nogle været på kant af loven. Det betyder, at personalet må tage forholdsregler - også, når det er jul.

- Julepynten skal være i materialer, der er bløde og uskadelige. Det kan være strikkede nisser og andet pynt af pap og papir. Det er for at undgå, at nogen kan komme til skade, hvis der bliver kastet med pynten, fortæller Jack, der har arbejdet som socialpædagog på Kløvhøj i 13 år.

Lavt spændingsniveau

Under træet er der plads til gaver, som personalet har indkøbt for de 350 kroner, der er til hvert af de børn og unge, der bor på Kløvhøj. Yngste barn på ti år har mistet begge forældre og holder derfor juleaften med medarbejderne. Han slipper for at vente på at åbne pakkerne til om aftenen, da hans gaver bliver givet til ham med jævne mellemrum i løbet af hele juleaftensdag.

- For denne dreng er der utrolig langt til om aftenen og ved at give ham pakkerne i løbet af dagen, kan vi kontrollere spændingsniveauet, så det bliver jævnt. På den måde undgår vi, at han kommer til at kede sig, samtidig med at han ikke bliver overstimuleret, som han ville blive, hvis han fik alle pakkerne på en gang, forklarer 40-årige Troels, der har arbejdet som socialpædagog på Kløvhøj i otte år.

Alle børn har skrevet ønskeseddel og får adventsgaver og julegaver

Alle børn har skrevet ønskeseddel og får adventsgaver og julegaver. 

Vigtig stjernestund

Klokken 14 juleaftensdag møder to medarbejdere ind, og begge bliver til første juledag samme tid. Når man som barn eller ung har sit hjem på en afdeling, møder man mange forskellige voksne i løbet af en uge og bare et døgn. Ved at have døgnvagter juleaften, får børnene mulighed for at dele hele oplevelsen med den samme voksen.

Det første der sker, når medarbejderne møder, er at pynte juletræet sammen. Maden skal laves, og om eftermiddagen er der Disneys Juleshow, pakkeleg og borddækning. Som i andre hjem er der mandel i ris a la manden, mandelgave og dans om juletræet med de julesalmer eller julesange, børnene har lyst til at synge. I det hele taget har personalet planlagt en aften tæt på den traditionelle juleaften.

- Vi tilstræber at holde jul så tæt på en normal juleaften som muligt. Mange af børnene og de unge ved ikke, hvad normalt er, fordi de derhjemme ikke har været vant til traditioner. Måske har der ikke været mad på bordet juleaften, eller forældrene har måske haft svært ved at holde sig ædru. Ligesom med andre ting forsøger vi også i julen at beskrive normaliteten for dem, så de får muligheden for at få rytmen og minderne, forklarer Jack og bliver suppleret af sin kollega:

- Traditionerne er identitetsskabende, og jeg tænker julen som en del af pakken af gode oplevelser, som barnet og den unge kan trække på senere i livet.  Det er stjernestunder, der skaber livskvalitet. Samtidig er det grundlæggende sundt at opleve, at der er nogen, der vil én det godt, når man gennem livet har mødt et hav af pædagoger og forældre, der ikke magtede det.

Socialpædagogerne Jack og Troels fra Kløvhøj har begge holdt juleaften sammen med for de børn og unge, der er nødt til at blive på afdelingen

Socialpædagogerne Jack og Troels fra Kløvhøj har begge holdt juleaften sammen med for de børn og unge, der er nødt til at blive på afdelingen.

Nøje planlagt

For at juleaftenen kan lykkes er alt nøje planlagt lang tid i forvejen. Børnene ved, hvem der er på arbejde og hvad, der skal foregå. Forudsigelighed er med til at give børnene en vished for, at de voksne har styr på tingene, og derfor en vigtig del af det understøttende arbejde med at give børnene de bedste betingelser for at kunne trives. Derforuden har de voksne altid forudset forskellige scenarier, og har altid en plan B og C klar.

En del af pædagogikken på SBU’s afdelinger er at undgå at stille krav til børnene og de unge, de ikke er i stand til at indfri. Og det gælder naturligvis også juleaften.

- Det er meget individuelt, hvad en god jul er, og hvem kan vide, hvad der rører sig i børn, der måske helst ville have været sammen med deres familie. Så det er helt okay, hvis man for eksempel ikke har lyst til at gå om træet eller deltage ved måltidet, fortæller Troels.

Derfor er målet for eksempel ikke, at alle hygger sammen hele aftenen, men at hver enkelt oplever at have haft en god aften.

Julepynten skal være i materialer, der er bløde og uskadelige. Det er for at undgå, at nogen kan komme til skade, hvis der bliver kastet med pynten

Julepynten skal være i materialer, der er bløde og uskadelige. Det er for at undgå, at nogen kan komme til skade, hvis der bliver kastet med pynten.

Detaljeret planlægning

Samtidig kan nogle af børnene have oplevet, at det ikke er sikkert, at de får lov til at beholde en julegave. På Kløvhøj oplever børnene derimod, at de får en gave, de kan beholde. At de bliver behandlet ens og ikke forskelsbehandlet. At de får julemad og har et værelse, de kan trække sig tilbage til, hvor de kan få lov at være i fred, uden nogen kommer og bebrejder dem noget. Har de lyst, kan de også lege med deres gaver i ro med en voksen. Noget, mange holder meget af.

Første juledag sover alle længe. De voksne laver brunch, der leges med gaver og juleaftens oplevelser snakkes igennem, inden medarbejderne igen får fri efter et døgns arbejde. Anden juledag vender man langsomt tilbage til struktur og skemalagt dagligdag.

- Det lykkelige ville være, hvis vi første juledag spurgte, om de havde haft en god juleaften, og de så sagde ja. Det ville betyde, at vi er lykkedes med at skabe de rammer, der har gjort, at barnet eller den unge har magtet aftenen. Så kan det godt være, at én har valgt at tage 45 minutter alene på værelset, men måske er det netop det, der gjorde, at de kunne være i kontrol med sig selv hele aftenen, forklarer Troels.