Fogedvænget tilbyder døgn- og aflastningspladser til børn og unge i alderen 5-18 år. Fogedvænget har 7 døgnpladser og 2 aflastningspladser.

Derudover har Fogedvænget 5 døgnpladser til unge i alderen 18-24 år. Pladserne er fleksible og kan også anvendes til børn og unge under 18 år.

Fogedvængets døgntilbud kan suppleres med et internt undervisningstilbud.

Målgruppen er primært børn og unge med mental retardering samt gennemgribende udviklingsforstyrrelser og fysiske funktionsnedsættelser, fx autismespektrum forstyrrelser og sjældne handicap. Det er kendetegnende, at målgruppen profiterer af autismepædagogik. Der vil ofte være tale om børn og unge med begrænset sprog og kommunikative færdigheder samt en problemskabende adfærd/adfærdsoverbygning.

Når målgruppen er nøje afgrænset, betyder det, at vi kan arbejde specialpædagogisk og meget målrettet med børn og unges udfordringer samt videreudvikle deres ressourcer. Det betyder også, at børnene og de unge vil møde andre beboere, som har udfordringer tilsvarende deres egne.

Fogedvænget arbejder ligesom resten af SBU's afdelinger ud fra en anerkendende tilgang og et humanistisk børnesyn. Børn og unge samarbejder, hvis de kan. Og det er derfor en pædagogisk opgave at fremme tryghed, trivsel og læring via udviklingsfremmende miljøer og relationer.

Se ydelsesbeskrivelserne for døgntilbud

Se ydelsesbeskrivelserne for aflastningstilbud

 

Pædagogisk tilgang og indsats

Dagligdagen

Rammer og samarbejde

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.