Det kan være en stor omvæltning for forældre, når ens barn bliver nødt til at skifte institution. Sådan var det for Linda Vang Andersen, hvis søn tidligere på året flyttede ind på Ulriksdal, der ligger under Specialområde Børn og Unge (SBU) i Region Midt, og er en af de afdelinger i Danmark, der kan rumme børn og unge, der kræver et højt specialiseret tilbud.

I maj måtte Linda Vang Andersen fra Skjern flytte sin 16-årige søn Morten fra et bosted i Vestjylland til Ulriksdal i Viborg. Det var en stor omvæltning at skulle rykke sønnen, men  det gjorde skiftet nemmere, at personalet på Ulriksdal sagde, at “det her kan og vil vi”.

Morten er født med Downs-syndrom, og han har ikke noget sprog og er kognitivt på et alderstrin, der svarer til en to- til fireårig.

- Morten var allerede som barn en utrolig kærlig dreng og ville gerne give krammere til alle. Men man skulle også være over ham hele tiden, da han kunne vaske hænder i toilettet, og da han havde svært ved at udtrykke sig, kunne han blive så frustreret, at han kunne vælte potteplanter eller slå ud efter os, fortæller Linda Vang Andersen.

Da Morten var 12 år gammel, fik forældrene tilbud om, at han flyttede permanent ind på et bosted. Et tilbud, de valgte at tage imod, selvom det var utrolig svært.

- Jeg brød helt sammen. Jeg kunne godt se, de havde meget at byde på og havde gode rammer og omgivelser. Men jeg følte jo, det bare var en lille dreng, jeg skulle give slip på. 

Samtidig skulle jeg overlade min søn til nogle andre døgnet rundt, og det kræver meget, meget tillid.

Rædselsfuldt at skulle skifte
Morten, der nu er 16 år, var på bostedet i fire år og trivedes godt. Men i begyndelsen af 2017 begyndte han at ændre adfærd. Han kunne slå ud efter personalet, og i skolen tog han kvælertag på en anden elev. En adfærdsændring Linda Vang Andersen også oplevede, når Morten var hjemme.

-Jeg har siden tænkt meget over, hvad der var årsagen. Omkring det tidspunkt gik Mortens faste kontaktperson på barsel, og efter 16 år begyndte han at gå uden ble, hvilket også må have været en stor omvæltning og kan have været utrygt.

Alligevel kom det bag på familien, da lederen af bostedet i maj fortalte, at stedet ikke længere kunne have Morten.

- Jeg havde det forfærdeligt med, at Morten skulle flytte. Jeg sad hos en veninde og græd. Det var enormt svært, da han skulle flytte hjemmefra, og nu skulle han flytte igen. Det er jo en stor omvæltning for et barn og især for Morten, der ikke kan forstå, hvad der sker. Struktur og kendte mennesker betyder meget for ham, og stedet var blevet hans base. Nu skulle han så starte forfra igen med nye mennesker. Det var frygteligt at tænke på.

Første møde
Der var en uge til at finde et sted, der kunne rumme Morten, og hans sagsbehandler foreslog Ulriksdal i Viborg.

- Jeg følte ikke, vi kunne gøre noget som helst. Vi kendte ikke Ulriksdal, og jeg var frustreret over, at det lå så langt væk fra Skjern. Men vi tog afsted for at se stedet, og mødet gik godt. Jeg kunne høre på personalet, at de ville Morten. Når jeg fortalte om ham, kunne de genkende hans måde at reagere og være på, og de lagde meget vægt på, at Morten skulle have det godt, og at vi skulle kunne være trygge ved det. De sagde til os: “Det her kan og vil vi”, fortæller Linda Vang Andersen, der var fortrøstningsfuld, da hun gik fra mødet.

Netop det at være tryg, er altafgørende for forældre, der overlader deres barn i andres varetægt, fortæller Linda Vang Andersen.

- Når vi har et barn, der ikke kan udtrykke sig, så vil Morten jo ikke kunne fortælle os, hvis der var nogen, der ikke var gode ved ham.

Første dag på Ulriksdal
Allerede dagen efter skulle Morten flytte. Familien hentede ham i skolen og kørte afsted.

- Jeg sad på bagsædet ved siden af Morten og så på ham og tænkte: “Ja, du ved ikke, hvad der venter dig”. Han var glad og hørte musik i sine høretelefoner. Der var mange tanker.

På Ulriksdal ventede lederen og Mortens nye kontaktperson, Daniel.

- Vi blev mødt med et stort smil, og de havde købt kage og spurgte os, hvad Morten godt kunne lide at spise. Han elsker burger, så det hentede de til aftensmad. Det var med til at gøre, at jeg følte, de havde glædet sig til, vi kom.

Lyt til forældrene
Første nat blev Mortens gamle kontaktperson hos ham, og de næste to dage kom to pædagoger fra den gamle institution.

Der fulgte en bog med fra det tidligere bosted med informationer om Morten og hans hverdag. For at lære Morten og hans vaner at kende oplevede Linda Vang Andersen samtidig, at personalet på Ulriksdal stillede spørgsmål til hende og hendes mand, hvilket hun var glad for.

- Vi fortalte, at musik er utrolig vigtigt for, at Morten trives. Og vi viste dem, hvordan man får Morten til at spise ved at give ham et lille udvalg af leverpostej, makrel og for eksempel honning. Samtidig sagde vi, at det var vigtigt, at fortælle Morten, hvad han skal, så han oplever forudsigelighed. Men vi ville også have, at han nogle gange selv kan bestemme, hvad han har lyst til. For tænk hvis du altid får at vide, hvad du skal og aldrig selv kan vælge.

God til at læse Morten
- Jeg synes, personalet er gode til at læse Morten. Hvis han vil høre musik, får han lov til det. På et tidspunkt ville han ikke barberes, og så sagde personalet ikke, at det skulle han. Så fik han skæg som sine brødre, og det syntes han var sjovt. Når han nogle gange bliver udadreagerende, lader de ham være, så han kan sunde sig.

Det betyder meget for Linda Vang Andersen løbende at blive inddraget i Mortens hverdag. Personalet laver en online-dagbog, hvor forældre logger sig ind hjemmefra, så de på den måde kan være en del af deres børns liv. De sender også tit fotos fra gårdbesøg, rideture og lignende eller ringer, hvis der er noget, de vil spørge om.

- En gang ringede Daniel for at høre, om Morten kunne lide at svømme. Det elsker han, så nu er han begyndt at gå til svømning. Det er fantastisk at opleve, når personalet også tænker på, hvordan ens barn kan have det sjovt i fritiden.

Personalet skal ville min søn
Som mor er det for Linda Vang Andersen uhyre vigtigt at opleve, at de mennesker, der er omkring hendes søn vil hans bedste.

- Det betyder alt, at de lærer ham at kende og vil ham. Ellers ville jeg føle han skulle hjem igen, og det ved jeg godt ikke kan lade sig gøre. Jeg mærker heldigvis tydeligt, at personalet holder af min søn, og at Daniel har en helt særlig omsorg over for Morten. Der gik ikke lang tid, før de to slog næverne sammen i “high five”, når de mødtes. Og personalet kan blive helt høje af Mortens små fremskridt ligesom os. Det er skønt at se. 

Fælles om vigtige begivenheder
For Linda Vang Andersen og hendes mand er det også vigtigt, at personalet tager del i Mortens store begivenheder. Derfor var personalet, der passede Morten, inviteret med på restaurant, da familien holdt Mortens fødselsdag. Og når Morten om få uger skal opereres i ørene på Skejby Universitetshospital, vil forældrene gerne have Daniel med.

- Vi har spurgt om Daniel kan komme med. Han har egentlig fri den dag men har byttet vagter, så han kan være med. Jeg ved, det vil gøre Morten mere tryg. Samtidig har Morten flere dage på Ulriksdal end hos os, så derfor er det vigtigt for os, at Daniel og Morten bagefter kan dele den slags oplevelser. 


Tryghed giver en nødvendig ro
De første uger på Ulriksdal kunne Morten være udadreagerende, men efter tre uger oplevede Linda Vang Andersen, at Morten trivedes igen og var mere nærværende og kærlig.

Morten har nu været på Ulriksdal siden maj. Han er inde i en god udvikling, og sidst han var hjemme hos sine forældre, opdagede hans mor, at han selv kunne tage strømper på. 

- Jeg blev noget overrasket og tænkte, at det da vist er godt, Morten er væk fra mig, griner hun og fortsætter: Jeg er helt tryg nu. Morten dukker op i mit hoved hver dag, og jeg skal se ham mindst hver uge, ellers savner jeg ham alt for meget. Men jeg ved, han har det godt, og det giver mig en indre ro. På arbejdet rejser jeg meget, og det var ikke til at holde ud, hvis jeg hele tiden skulle tænke over, hvordan han havde det.

Gensidig åbenhed
For at få den bedste anbringelse, er åbenhed også en af de ting, Linda Vang Andersen har oplevet som vigtige. Åbenhed fra personalets side, men også fra forældrenes.

- Som forældre er det vigtigt, at være åben. Jo mere vi fortæller om, hvordan vi har det, jo mere forstår personalet. De er utrolig involverede i ens liv, og jeg synes ikke, man som forældre skal pynte på det. Jeg ville aldrig undvære Morten, men man må godt sige, at det har været utrolig hårdt. I bund og grund handler det som forældre om selv at erkende, at man ikke kan klare at have sit handicappede barn hele tiden, og så er det godt, der er andre, der kan.

Sådan samarbejder Ulriksdal med nye forældre
For personalet på Ulriksdal er det vigtigt at bygge en god relation til forældre fra starten. Det gøres blandt andet ved at:

  1. Lytte til forældres erfaringer og viden om barnet
  2. Have fokus på en god overlevering fra tidligere bosted
  3. Have en fast stab i starten, der tager sig af barnet. Herefter bliver øvrig personale sidemandsoplært.
  4. Inddrage forældre i beslutninger om barnet fra tøjvalg og frisure til hjemmebesøg, skolegang mv.
  5. Orientere forældre løbende om barnets oplevelser i hverdagen